Kundeudtalelser
På Dallund Slot ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe at trygt samlingssted for dig og dine kolleger. Gennem årene har vores værter og værtinder haft fornøjelsen af at afholde mange forskellige møder og konferencer. Læs her, hvad andre virksomheder har sagt om deres møde og konference på Dallund Slot.
“Et helt slot for sig selv!”
Jan Seerup, direktør
SeerupIT, softwarehus i Odense – sep. 2022
Alle burde have mindst én weekend om året på Dallund!
Jeg har været på Dallund både som professionel underviser og som privatperson, og det er intet mindre en fantastisk – året rundt.
Bare slottet! Jamen altså! Her er så smukt. Lige fra værelserne, alle de smukke designermøbler, pejsestuen, udsigten over søen, parken med rosenhaven, bålhytten, saunaen og søbad… og og og..
Her er fuldstændig ro på – ikke engang et tv på værelserne! Man kan fordybe sig alene. Man kan være en kæmpe flok i de store rum. Man kan slumre i en lækker lænestol i klassisk dansk design eller løbe søen rundt. Man bliver forkælet med skøn mad, gode senge og det sødeste team.
Ro til fordybelse
Dallund Slot bød på præcis det vi havde brug for på vores Founder Camp; ro til fordybelse, tid til samtaler og rammer der indbyder til nærvær.
I smukke omgivelser og med et godt værtskab, nød vi den gode forplejning, der afspejler den samme ro og omtanke for både mennesker og miljø, som præger hele stedet.
Mange tak for et godt ophold!
Vinsmagningen var en dimension for sig. Heine kunne fange vores opmærksomhed, og give os et anderledes indblik i de rød/hvide dråbers verden. Maden har fået fine kommentarer og Line fortalte om slottets historie under middagen. Det var sjovt at høre. Værelserne var udmærkede, og som én sagde – ”det varme vand kom med det samme”.
Hils de søde ansatte.
Uforstyrret fokus i smukke omgivelser
Unikke historiske bygninger i meget smukke og rolige omgivelser, gode undervisningsforhold, god (grøn) forplejning, meget venligt personale, personligt indrettede værelser, meget nem, hurtig og ukompliceret booking, hvor vi kommunikerede direkte med ejeren af slottet. Det er muligt at leje hele slottet, så man kan være helt uforstyrret og på den måde opleve fuld fokus til gavn for både kursister og kursusledelse. Lokalt med et yderst rimeligt prisniveau.
Fantastisk oplevelse på skønt sted!
Gæsterne var ellevilde med opholdet på Dallund Slot. Alt lige fra det smukt renoverede slot til unik vinsmagning og udsøgte middage fungerede super fint for et eksklusivt og samtidigt afslappende ophold for vores gæster. Vi kan kun medgive vores absolut bedste anbefalinger til Dallund Slot og dets servicemindede personale.
Rigtig mange tak for vores ophold på skønne Dallund Slot!
Vi kan faktisk slet ikke rose alting godt nok. Et helt uovertruffent fantastisk sted, omgivelserne var SÅ utroligt smukke
• Et helt fantastisk slot
• Skønne værelser
• Skønt og serviceminded personale
• Virkelig fantastisk og velsmagende mad
• En del af os var i søen på svømmetur og var begejstrede Vi kan kun give jer 10 stjerner + alle de ekstra stjerner man kan få for det hele. Vi kommer gerne igen en anden gang – og måske næste gang skal være en sommerdag, hvor vi også kan benytte alle udendørsfaciliteterne”.
Et helt slot for sig selv!
“Hvem drømmer ikke om det – og nogle gange bliver drømme til virkelighed! Det gjorde det for os, da vi slog dørene op til præsentation af nye produkter og ydelser for virksomheden. Kunder, samarbejdspartnere, leverandører og venner af huset valfartede til Dallund Slot, hvor de fantastiske rammer var med til at gøre dagen meget speciel. Der blev skabt rigtig gode relationer, indgået aftaler om nye løsninger samt netværket på kryds og tværs, alt imens der var fantastisk økologisk mad, der kunne nydes hele dagen. Et sublimt køkken! Personalet var søde, rare og meget opmærksomme. Dallund Slot er en kæmpe oplevelse og et fortryllende sted med en spændende historie. Her kommer vi helt sikkert igen”.
Dallund slot er en rigtig perle!
“Vi var ovenud tilfredse med det hele. Fantastiske omgivelser, rigtig fine værelser og fremragende mad. Derudover et fint lokale til vores møde. Alt i alt et fantastisk sted, både hvad angår selve mødeafviklingen, men også rammerne om det sociale. Vi var faktisk så glade for at besøge Jer, at jeg gerne vil høre, om vi kan lave en booking til næste års strategimøde, som skal foregå efter helt samme skabelon”
