Formål
Selskabets formål er at investere i, udvikle og drive fast ejendom og tilknyttede aktiviteter, herunder udlejning, hotel, konferencer, events, kurser, restauration og øvrige beslægtede forretningsområder. Selskabet vil gennem denne forretning skabe en konkret og meningsfuld positiv indvirkning på samfundet og miljøet som helhed. Dette sker ved at udvikle og drive ejendomme og aktiviteter på en måde, der understøtter ansvarlig ressourceanvendelse, lokale fællesskaber, bæredygtige oplevelser og langsigtet værdiskabelse for både gæster, samarbejdspartnere og det omgivende samfund.
Selskabets positive samfunds- og miljøpåvirkning er en integreret del af dets strategi og indgår som et grundlæggende hensyn i udviklingen af selskabets aktiviteter, driftsmodel og prioriteringer. Som led heri forpligter selskabet sig også til velgørende aktiviteter svarende til mere end 2 % af selskabets omsætning.
Dallund Slot lever op til JEDI principperne:
Retfærdighed (Justice): At nedbryde strukturelle, historiske og vedvarende barrierer for adgang til ressourcer og muligheder, så alle mennesker kan leve med værdighed.
Lighed (Equity): At skabe retfærdige, trygge og ordentlige arbejdsmiljøer ved at tilpasse støtte og politikker, med erkendelse af at ikke alle starter fra samme udgangspunkt.
Diversitet (Diversity): Aktivt at byde forskellige perspektiver, identiteter og erfaringer velkommen (fx race, køn, evner, alder, neurokognition).
Inklusion (Inclusion): At opbygge en kultur, hvor alle stemmer bliver værdsat og oplever en følelse af at høre til.
Bjørn Bahnsen
Ejer, Dallund Slot

- FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv
Dallund Slot forpligter sig til at drive sin forretning i overensstemmelse med FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv, herunder at undgå at krænke menneskerettighederne gennem egne aktiviteter og at håndtere negative påvirkninger, som virksomheden måtte forårsage, bidrage til eller være direkte forbundet med gennem sine forretningsrelationer.
- The International Bill of Rights eller rettighederne i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
Dallund Slot forpligter sig til at respektere de internationalt anerkendte menneskerettigheder, herunder de rettigheder, der følger af The International Bill of Rights og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Dette omfatter blandt andet respekt for menneskers værdighed, frihed, lighed og grundlæggende civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
- Den Internationale Arbejdsorganisations, ILO’s, erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet
Dallund Slot forpligter sig til at respektere ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet. Dette indebærer blandt andet respekt for foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, effektiv afskaffelse af børnearbejde samt afskaffelse af diskrimination i arbejdslivet og beskæftigelse.”
B Corp certificeret
Dallund Slot har siden 2023 været B Corp certificeret, hvilket er et bevis på, at vi arbejder seriøst med bæredygtighed. B Corp er den eneste virksomhedscertificering, hvor man måles på hele virksomheden og ikke kun udpluk. Man står således på mål for alt fra miljømæssige og sociale forhold til lokalt engagement og god ledelse.
Læs mere om B Corp her
Ladestandere
På slottets parkeringsplads er der to Clever ladestationer, som kan benyttes af slottets gæster.
Mål for CO2-reduktion
CO2-reduktion er et af Dallund Slots vigtigste klimamålsætninger. Den CO2, som slottet udleder, modsvares primært af CO2-opsamlingen via vores egen skov og park. Skoven og parken ved Dallund Slot optager, hvad der svarer til scope 1 og 2, som næsten dækker alt slottet udleder. Derudover køber vi klimakreditter, hver gang der afholdes møder eller konferencer på Dallund Slot. Klimakreditterne svarer til 1 ton per dag, som cirka er det, der udledes, ud over det, vi selv opsamler gennem skoven og parken.
Dertil køber vi så vidt muligt ind lokalt (Fyn og Ø’erne) for at støtte det nære forretningsliv og spare på transportudledningen.
Få adgang til Dallund Slots CO2-optag her
Klimaregnskab
Vi udarbejder løbende klimaregnskaber, som er frit tilgængelige. Læs Dallund Slots klimaregnskab for 2022, 2023 og 2024 her:
Red Barnet sommerlejr
En uge i juli hvert år danner Dallund Slot rammen om en Red Barnet sommerlejr for børn og familier, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie. Social ansvarlighed går hånd i hånd med bæredygtighed og understøtter, at Dallund Slot arbejder målrettet med FNs Verdensmål.
Se donationserklæring for 2021 her
Se donationserklæring for 2022 her
.
